Gran Fondo Storebælt – lørdag den 2. september 2023.

Så er der ikke længe til starten af Gran Fondo Storebælt. De sidste detaljer omkring løbsafviklingen er faldet på plads, så vi nu kan give den sidste status, inden du skal ud på en af de 2 flotte ruter.

Nedenfor kan I læse om alle praktiske informationer:

Medio Fondo: Korsør – Nyborg 85 km

Starten vil være på Gamle Banegårdsplads (havnen i Korsør)

Nummerudlevering i Korsør hallen, Tovesvej 30 B, 4220 Korsør

Du kan hente dig startnummer:

  • Fredag d. 1. september kl. 15:00 til 18:00
  • Lørdag d. 2. september kl. 10:00 til 14:00

Sammen med dit startnummer får du en cykeltrøje (for dem som har bestilt denne) samt en hvid pose hvori du kan lægge dit skiftetøj. Vi sørger for posen bliver kørt til målområdet i Nyborg, hvor du kan afhente din pose.

Den hvide pose er beregnet til 1 sæt skiftetøj!

Startnummer indeholder: nr. til trøje, nr. til hjelm samt A5-label til hvid pose.

Kaffe og muffins i Korsør:

Fra kl. 10:00 og frem til start, vil der serveres kaffe og muffins i Korsør hallen, hvor der også vil forefindes toiletter.

Starttider i Korsør fra Gamle Banegårdsplads:

Nu er tilmelding lukket, og vi ved hvor mange, der er i hver startgruppe. Derfor har vi kunne rykke grupperne sammen, så alle kan komme afsted i god tid til at nå Storebæltsbroen

Opdateret starttider:

  • 14.00 Startgruppe 1, 2 og 3 ca. +30 km/t
  • 14.05 Startgruppe 4 ca. 28 km/t
  • 14.10 Startgruppe 5 ca. 28 km/t
  • 14.15 Startgruppe 6 ca. 28 km/t
  • 14.20 Startgruppe 7 ca. 26 km/t
  • 14.25 Startgruppe 8 ca. 26 km/t
  • 14.30 Startgruppe 9 ca. 26 km/t
  • 14.35 Startgruppe 10 ca. 24 km/t
  • 14.40 Startgruppe 11 ca. 24 km/t
  • 14.50 Startgruppe 12 ca. 24 km/t

Vi kommer til at sende grupper på ca. 200 deltagere afsted af gangen. Hvis du ønsker at starte i en anden gruppe end den du er tilmeldt, bedes du kontakte os, så ændrer vi det.

Årsagen til at vi sender de hurtigste afsted først, er for at undgå overhalinger og derved mindske risikoen for styrt.

Parkering i Korsør:

Der er fine parkeringsmuligheder i Korsør, bl.a. ved Korsør Hallen, hvor der vil køre shuttlebusser til.

Ruterne:

Vi har opdateret ruten fra Korsør til Nyborg, da vi har ændre depoterne, se ruten her:

STRAVA:  GRAN FONDO STOREBÆLT – 85 KM | 86.3 km Cycling Route on Strava

GARMIN: https://connect.garmin.com/modern/course/183196641

Ruteafmærkning:

Selve ruten er afmærket tydeligt med sorte skilte og gul tekst. Enkelte steder vil der stå fysiske kontroller. Husk det er et motionsløb, og færdselsloven SKAL overholdes. Desuden vil der kører MC Officials på hele ruten.

Overgang på Storebæltsbroen:

Storebæltsbroen vil være åben for jer deltagere fra kl. 16.00. Hvis du kommer for tidligt, vil du blive stoppet lige før indgang til broen og får først lov til at cykle ud på broen, når den er klar.

Kl. 18.30 må sidste deltager cykle ud på broen, så hvis du ikke når at være ved broen ind kl. 18.30, er du desværre udgået af løbet.

Kl. 19.30 vil broen være lukket for deltagerne. Vi vil have en slutbil kørende efter de sidste deltagere, så hvis man ikke når afkørsel 44 Knudshoved, vil man blive samlet op og kørt til målområdet.

Tidtagning:

For at skabe bedst mulig sikkerhed vil målstregen være lige efter du er kørt af Storebæltsbroen på Hjejlevej. Derfra er der 6 km til Cirkuspladsen i Nyborg, hvor målfesten vil være. Du kan derfor rulle stille og rolig til Cirkuspladsen.

Mekaniker på alle depoter:

Der vil være mekaniker på alle depoter, hvor der er mulighed for hjælp, hvis uheldet er ude. Det vil være et begrænset sortiment, da vi ikke kan have cykeldele til alle cykler. Dæk, slanger, patroner osv. vil der være rigeligt af. Mekaniker hjælp er for egen regning.

Depot 85 km ruten:

Efter ca. 45 km er der depot ved Stillinge Skole. Her vil der være vand, energidrik, banan, energibar, gel og kage.

Følgebiler:

Hele ruten bliver kørt på små, men meget smukke veje. Da vi sender omkring 2500 deltagere ud på hver sin rute, vil der ikke være meget plads til øvrig trafik. Så derfor tillader vi ikke følgebiler på ruten.

Målområde: Cirkuspladsen – Banegårdsalleen, 5800 Nyborg

Når du ankommer til Cirkuspladsen i Nyborg vil der være cykel parkering, således du kan nyde din velfortjente pastasalat fra Hotel Nyborg Strand samt en kold sodavand eller øl.

Bustransport og Parkring

Der er et stort parkringsområde ved afkørsel 44 Knudshoved, Hjejlevej – Storebæltsbroen nødparkering.

Der er også god parkeringsmuligheder ved Cirkuspladsen ved målområde i Nyborg

Busserne og lastbilerne kører fra parkeringsområde fra afkørsel 44 Knudshoved, Hjejlevej – Storebæltsbroen nødparkering.

Vi har folk til at guide dig rigtig ind på parkeringsområdet.

Bus og lastbil til din cykel kører parvis, således deltager og cykel følges ad.

Cyklerne bliver pakket sammen med tæpper i lastbilen, så de står så sikkert som muligt.

Busserne og lastbilerne kører fra kl. 09.30 og frem til kl. 13.00.

De kører til Korsør hallen og vi forventer at det tager ca. en time med læsning, transport over broen og aflæsning.

Busserne og lastbilerne kører i ring: Nyborg – Korsør og retur.

Afgangstidspunkterne vil som udgangspunkt være, men kom gerne i god tid, da I er rigtig mange der skal med busserne.

  • Kl. 09.30 – Startgruppe (1, 2 & 3)
  • Kl. 10.30 – Startgruppe (4, 5 & 6)
  • Kl. 11.30 – Startgruppe (7, 8 & 9)
  • Kl. 12.30 – Startgruppe (10, 11 & 12)

Efter løbet:

For jer som har booket bustransport efter løbet, vil busserne med tilhørende lastbiler køre igen fra kl. 18.30, og frem til alle er kommet med ca. kl. 21.00

Busserne kører fra Cirkuspladsen, ved målområdet.

Vi sender en bus voucher, til jer som har booket bustransport.

Vi glæder os til den 2. september, hvor vi sammen skal lave en cykelfest.

Med venlig hilsen

Allan Johansen, Jørgen Sørensen & Mogens Gamst.