Vrads Bjerg GP er måske det licensløb, som har flest højdemeter pr. omgang, og opfordrer derfor kun til cykelløb, hvor feltet bliver splittet fra hinanden i atomer. Ruten er 21 km, og propfyldt med stigninger og nedkørsler, som jo hører med til hver en stigning.
Ruten starter I Vrads og går ned mod Vrads sande inden første bakke kommer, Asklevbakke med en længde på 1,3 km og 7 % i snit og en max på 11 % er første udfordring, derefter er der 5 km som er flade, inden nedkørsel på Vorretvej om Katrinedal Mark, hvor den anden hårde bakke venter.
Katrinedal bakke går op mod Bryrup, den er 1,2 km lang og på toppen af Katrinedal bakke, drejer du til højre i rundkørslen mod Vrads, bakken stiger stadig lidt, inden du kører ned mod Lystruphave, hvor 3. bakke kommer, som er en kort bakke på 500 meter med 6 % i snit, på toppen går det ned til Vrads Station.
Runden er 21,5 km og 305 Højdemeter